Michael Böss fortæller først om, hvordan finnerne i 1930’erne overvandt truslen fra kommunismen, Sovjetunionen og nazismen i kraft af deres tradition for demokrati og folkeoplysning. Den tradition havde de bl.a. deres folkehøjskoler og voksenundervisning at takke for. Med udgangspunkt i sin bog ”Det demente samfund” diskuterer han konsekvenserne for os, når vi mister forståelsen for historiens betydning, og hvilke muligheder den historiske forståelse giver os for at forme fremtiden og genskabe håbet.
Varighed: 75-90 min.
Honorar: 5.000 kr. eller efter aftale
Transportgodtgørelse: Ja, efter statens takst
Vi står midt i en kamp om, hvilke værdier der skal bære det danske samfund ind i fremtiden. Skal det hele handle om økonomi, effektivitet og ”nødvendig politik”? Hvad sker der med dannelse, tradition, tilværelsesforståelse og respekt for kulturarv? Den nutidskultur, som flere og flere af os i dag lever i, er historieløs, og vi har mistet troen på de fortællinger, der gav tidligere generationer håb og livsmod, og som oppebar de folkelige fællesskaber og institutioner. Hvordan kommer vi på bedre tanker? Og hvorfor skal vi lære af fortiden for fremtidens skyld? Foredraget bygger på temaer fra Det demente samfund, som udkom på Kristeligt Dagblads Forlag i 2014.
Varighed: 75-90 min.
Honorar: 5.000 kr. eller efter aftale
Transportgodtgørelse: Ja, efter statens takst
Kelterne er navnet på nogle skriftløse, men myterige kriger- og kvægholdende folkegrupper, der levede i store dele af Europa i jernalderen. Selv om de havde en fælles kultur og talte forskellige varianter af keltisk sprog udgjorde de ikke noget selvbevidst folk. Stik mod, hvad man tidligere troede, migrerede de ikke i stort tal til De Britiske Øer, skønt det er det eneste område, hvor der i dag tales keltisk. I det hele taget er der blevet foretaget mange revisioner af vores viden om kelterne i de sidste 20 år. I dag er der arkæologer, der ligefrem mener, at kelterne blev ”opfundet” i anden halvdel af 1700-tallet af sprogforskere og nationalsindede skotter, walisere og irere. I romantikken opstod der derfor nye forestillinger om kelterne. Denne ”kelticisme” har i de sidste 30 år oplevet en renæssance i form af både såkaldt keltisk kristendom og keltisk ny-hedenskab. Foredraget bygger på bogen Den keltiske ånd, der udkom i 2023.
Varighed: 75-90 min.
Honorar: 5.000 kr.
Transportgodtgørelse: Ja
Engang var hunden menneskets bedste ven, i dag er det mobiltelefonen. Vi stryger den nænsomt med fingrene mange gange hver dag, lader den overvåge vores helbred, planlægge vores tid og passe vores børn. Ja, nogle sover tilmed med den om natten. Jeg tror ikke, der findes mange, der for alvor ønsker sig tilbage til tiden før computeren, internettet og mobiltelefonen. Til gengæld kan jeg konstatere, at der en voksende forståelse af, at de skærme, der er kommet ind i vores dagligliv, ikke gør os klogere på livet eller bringer os nærmere på hinanden, men tværtimod bringer os på afstand af verden, andre mennesker og os selv. Foredraget er et forsvar for samtalen, nærværet, sansningen og opmærksomheden. Det bygger på bogen Det digitale massemenneske - Menneskeværd i ensomhedens tid, som udkom på People's Press i september 2019.
Varighed: 75-90 min.
Honorar: 5.000 kr.
Transportgodtgørelse: Ja
Mellem 2012 og 2017 rejste jeg tre gange og tusindvis af kilometer i det canadiske Arktis fra Labrador over Baffin Island og til det centrale Arktis. På King William Island mødte jeg efterkommere af de inuitter, som Roald Amundsen og Knud Rasmussen lærte at kende under deres årelange ophold på øen. I foredraget fortæller jeg om sine rejser og om den udvikling der er sket i det canadiske Arktis siden dengang. Og om hvordan kolonisering, modernisering og klimaforandringer har påvirket de små samfund på godt og ondt. Foredraget bygger på min bog Det arktiske hjemland, som udkom i 2024.
Varighed: 75-90 min.
Honorar: 5.000 kr.
Transportgodtgørelse: Ja
Nationalitet har to sider: en formel og en mental. Den første handler om statsborgerskab og alt, hvad der følger med i form af rettigheder og pligter. Det er den, der bliver registreret i passet og den formular, man skal udfylde i flyet for at komme ind i mange lande uden for EU. Den anden side er den personlige og indre nationalitet. Den handler om følelser, forestillinger, adfærd og værdier. Dette foredrag handler om den mentale side. Om hvordan vi udtrykker vores nationalitet til hverdag og fest, men for det meste uden at vi tænker over det. Nationalitet er nemlig en bestemt måde at leve, tænke og føle på. Men den forandrer sig gradvist. Er vi måske på vej mod en opløsning af dansk nationalitet, eller oplever vi en styrkelse af den? Foredraget bygger på bogen Nationalitet, som udkom i serien Tænkepauser på Aarhus Universitetsforlag i 2019.
Varighed: 75-90 min.
Honorar: 5.000 kr.
Transportgodtgørelse: Ja
Foredraget ”Du som er på jorden” bygger på bogen med samme titel udgivet i marts 2025 på forlaget Eksistensen. I foredraget fortæller jeg om mit liv som barn og ung i et præstehjem præget af mine forældres interesse for litteratur, historie, kunst og deres sociale engagement. Desuden fortæller jeg om, hvordan jeg kom til at forbinde Gud med den kærlighed, vi møder i det jordiske liv.
Varighed: 75-90 min.
Honorar: 5.000 kr. eller efter aftale
Transportgodtgørelse: Ja, efter statens takst
Socialliberalisme er en politisk ideologi, der anerkender liberale politiske principper som individuel frihed, privat ejendomsret og parlamentarisme samt markedsøkonomiske principper som fri konkurrence og privat initiativ, men anser det for statens opgave at skabe social tryghed og økonomisk stabilitet til gavn for samfundets helhed.
I foredraget fortæller Michael Böss socialliberalismens historie og argumenterer for, at den fremherskende liberalisme i nutidens Danmark i dag er socialliberalismen.
Varighed: 75-90 min.
Honorar: 5.000 kr.
Transportgodtgørelse: Ja
Dogmernes tid er forbi, og grænserne mellem de kristne bekendelser flyder. I den danske folkekirke foregår der for tiden et opgør med Luther. I menighederne og blandt mange præster tales der om et behov for spirituel fornyelse. Det er blevet almindeligt at tage på pilgrimsvandring. Og mange søger ud i naturen for at opleve ro, stilhed og Guds nærvær.
I lyset af nutidens klimaforandringer, miljøforringelser og trusler mod biodiversiteten, bør vi genopdage rigdommene i den keltiske tradition. Sådan lyder det både blandt kristne og nyhedninge – og alle dem, som befinder sig et sted imellem og måske kalder sig ”åndeligt søgende”. Bør vi lytte til dem?
I foredraget fortæller jeg om nutidens interesse for keltisk kristendom og forklarer den dels som et udtryk for det tab af mening, som mange mennesker oplever, og dels som et udtryk for et opgør med luthersk kristendom. Foredraget er baseret på foredragsholderens rejser i Irland og min bog Den keltiske ånd. Længsel efter mening og identitet (Kristeligt Dagblads Forlag 2023).
Varighed: 75-90 min.
Honorar: 5.000 kr. eller efter aftale
Transportgodtgørelse: Ja, efter statens takst